FLÆSKEKLANNEREN (Dermestes lardarius)
Klannere betragtes som skadedyr på fødevarelagre, hvor de kan overføre smitte fra ådsler til produkter.
Flæskeklanneren (Dermestes lardarius) hører til klannernes familie (Dermestidae). De voksne biller er 7-9 mm lange, brun-sorte og let kendelige ved et lyst tværbånd med seks mørke prikker hen over den forreste del af ryggen. Larverne bliver op mod 15 mm lange, de er brune, dog lysere på undersiden, tydeligt leddelte med lange børster strittende fra alle led. På det bagerste synlige led har larverne to mørke kitinkroge.
KLANNERE TRIVES I DØDE DYR OG FØDEVARER
Klannernes larver har i vid udstrækning specialiseret sig i at udnytte rester af døde dyr. De er herigennem med til at føre materialet ind i naturens kredsløb igen. Flæskeklanneren lægger sine æg i kadavere, ligesom f.eks. spyfluen, men klannerlarverne kan i modsætning til fluelarverne også udnytte de tørre dele som brusk, indtørrede kødrester, huder o.s.v.
Flæskeklannerens spiseseddel er i øvrigt ret righoldig. Foruden i ”naturlige” ådsler trives de godt i røget eller saltet kød, i klipfisk og fiskemel, i tør ost og i hundekiks, tørfoderpiller til f.eks. hunde og katte. De kan endog nu og da forgribe sig på havregryn og lignende plantekost.
SKADE OG SMITTE
Når disse dyr dukker op i beboelser, kan de have udviklet sig i madvarer, der er blevet glemt på grund af sygdom eller bortrejse, men de stammer hyppigere fra døde mus under gulvet, døde fugle på loftet eller lignende. De er meget almindelige i duereder.
På uopvarmede steder, lofter f.eks. overvintrer de som voksne biller, og man ser så først noget til dem det følgende forår, når de bliver aktive igen. Egentlig skade gør flæskeklannere sjældent nu om stunder, hvor man ikke har røgvarer på loftet i større målestok, og hvor kød normalt opbevares i køleskab eller dybfryser. Alvorligere kan sagen blive på lagre med tørret fisk, ugarvede huder og deslige.
HUSKLANNER (Dermestes haemorrhoidalis)
Husklanneren (Dermestes haemorrhoidalis) ligner flæskeklanneren, men er ensfarvet sortbrun, bortset fra undersiden, hvor en mængde små hår giver den et gyldent skær. Larverne ligner flæskeklannerens larver. De har også nogenlunde samme levevis, men husklanner-larven har en endnu mere udpræget tendens til – f.eks. i lejligheder at søge ned under gulvene, hvor de gerne gnaver sig ind i træværk.
I huse eller lejligheder, hvor beboerne i en længere periode ikke har fjernet madresterne, eller der af andre grunde har været gode muligheder for klannere, kan hus-klannere optræde i titusindvis. Ved istandsættelsen af sådanne lejligheder skal man være opmærksom på, at et stort antal larver kan være søgt ned under gulvene. Selv ved grundig rengøring og desinfektion – og udlægning af spærrebælter – rammer man ikke dyrene under gulvene, og man må se i øjnene, at en del af dem kan dukke frem fra deres skjul i løbet af det næste halve års tid og eventuelt genere nye beboere i lejligheden.
SKADEDYRSBEKÆMPELSE
Når det er nødvendig at bekæmpe klannere som skadedyr, er det tilrådeligt at få en aftale med en professionel.
