DEN LILLE STUEFLUE (Fannia canicularis)
Den lille stueflue (Fannia canicularis) yngler ligesom stuefluen (Musca domestica) i husdyrgødning, men især i gødning fra rovdyr som mink og hunde (og mennesker). Fanniaer er potentielle smittebærere og dermed skadedyr.
I modsætning til stuefluen er det dog ikke så ualmindeligt, at dens larver optræder i samlinger af vådt organisk materiale, som får lov at ligge uforstyrret.
Fluelarverne kræver et meget fugtigt medium, og det er derfor især ved urensede spildevandsafløb, de kan finde udviklingssteder.
Larverne ligner ikke andre fluelarver, men har mange trådede vedhæng ned langs kroppen. De er meget svære at finde/se i ynglemediet.
SKADEDYRSBEKÆMPELSETil bekæmpelse på minkfarme, hvor den lille stueflue ofte opholder sig, findes der en række effektive kemiske midler.
På virksomheder, hvor de sjældent optræder, kan bekæmpelsen ske med UV-lysfælder.
|