LOPPER
Loppebekæmpelse - er bedst kombineret med en bekæmpelse på værtsdyret.
Der findes flere forskellige loppearter, og de optræder som skadedyr og generer i større eller mindre omfang. Effektiv skadedyrsbekæmpelse af lopper kræver ofte professionel hjælp.
Egernlopper
- findes på minkfarme i stort antal, og der skal foretages skadedyrsbekæmpelse, da lopper i stort antal kan suge så meget blod, at dyrene udpines og dør af det. Forebyggelse er den bedste "bekæmpelse" af skadedyr. Ved at fordele loppemiddel i redekasserne undgår man et senere angreb på hvalpene. Det bedste er at forebygge med et middel, der forhindrer loppelarverne i at udvikle sig.
Har man fået lopper på farmen, er man nødt til at foretage skadedyrsbekæmpelse med et akut virkende middel.
I HJEMMET
I hjemmet er det hunde- og kattelopper, der giver problemer. Også her kan et massivt loppeangreb afkræfte mindre dyr. Man kan selv foretage skadedyrsbekæmpelse, men har man for alvor fået lopper ind, skal der i reglen professionel hjælp til. Alle gulvoverflader, tæpper og møbler skal sprøjtebehandles med et langtidsvirkende kontaktmiddel.
MORTALIN giver normalt 3 måneders garanti, men der er erfaringsmæssigt altid en del ekstra udkald grundet lang udklækningsperiode for laverne, resistens etc.
KATTELOPPER LEVER PÅ BÅDE HUNDE OG KATTE
Kattelopper lever både på hunde og katte, som er de egentlige værtsdyr. Mennesker kan blive bidt, men lopperne kan ikke formere sig, hvis de kun får menneskeblod.
BIOLOGI
Lopper forekommer året rundt. Om vinteren ses ikke ret mange nye loppetilfælde. Det største antal nye tilfælde forekommer fra sensommeren og indtil fyringssæsonens start.
Kattelopperne lægger æg efter, at de har suget blod på hund eller kat, og mens de stadig opholder sig i dyrets pels. Æggene falder straks ud af pelsen og havner, hvor dyret færdes, og på dets hvilesteder.
Æggene klækker i løbet af 2-3 dage ved stuetemperatur. Loppelarverne, der ligner små, behårede orme, kravler væk fra lyset og gemmer sig i revner, gulvsprækker, tæppeluv m.v. Det er her, man bekæmper dem.
Hverken larver eller kokoner lader sig fjerne effektivt nok ved støvsugning. Under ugunstige forhold – f.eks. i huse, som står tomme i længere tid – kan lopperne vente længe (måneder), før de bryder ud af kokonerne.
Under gunstige forhold tager udviklingen fra æg til voksen 3 uger. En loppe lever i gennemsnit en uges tid, men kan leve 3-4 uger.