MORTALIN
Send til en ven  Print  Sitemap  Login Kursus  Login Serviceportal
SkadedyrFødevaresikkerhedKontaktWebShopVirksomhederLandbrugMORTALINKommunerFAQDatablade

MILJØPOLITIK

Mortalin - en miljøbevidst virksomhed

MÅLSÆTNING

Fokus på miljøet

A/S MORTALIN og Mortalin Produktion ApS har som sin overordnede politik at være en miljøbevidst virksomhed.

Mortalin Produktion ApS, som producerer kemiske og biologiske bekæmpelsesmidler, er og skal være miljøgodkendt, og er underlagt love og bestemmelser om løbende kontrol og dokumentation vedrørende miljøbelastningen.

Skadedyrsbekæmpelse er – uanset om der benyttes konventionelle kemiske metoder eller biologiske og mekaniske metoder – miljøpolitisk set et kontroversielt forretningsområde.

MORTALIN lægger derfor vægt på at yde den bedst mulige bekæmpelse - set ud fra både miljømæssige og dyreetiske synspunkter. Vi betragter lovens krav som et minimum og tilstræber at præge branchen til øget fokus på miljøet.

MORTALIN følger de af Miljøstyrelsens konsulent i rottebekæmpelse og Statens Skadedyrlaboratoriums fastsatte anbefalinger om brug af det mindst giftige gnaverbekæmpelsesmiddel først. Det sker for at minimere risikoen for udvikling af resistens blandt rotter overfor de stærke midler.

OPNÅELSE AF MÅL

Direktionen skal tilvejebringe nødvendige ressourcer (økonomiske, personelle og materielle) for en effektiv fastholdelse og udbygning af medarbejdernes og kundernes miljøbevidsthed.

Miljøbevidstheden skal styrkes gennem løbende dialog med såvel lokale som centrale miljømyndigheder, uddannelse af personale og rådgivning af kunder.

En tæt kontakt til nationale og internationale forskningsinstitutioner og producenter inden for skadedyrsbekæmpelse skal sikrer en fortsat produktudvikling i retning af de miljømæssigt og dyreetisk mest skånsomme bekæmpelsesmidler og – metoder.

RETNINGSLINIER

Ved udførelse af det daglige arbejde skal følgende retningslinier efterleves:
 

  • Ved anvendelse af bekæmpelsesmidler skal det mindst giftige middel foretrækkes af 2 midler med samme virkning. Der skal anvendes tilstrækkelig bekæmpelsesmiddel til at gennemføre bekæmpelsen hurtigt og effektivt, uden at det må føre til overdosering samt unødig anvendelse af middel.
     
  • Utilsigtet spredning af bekæmpelsesmiddel skal søges forhindret mest muligt. Medarbejderne skal ved håndtering af bekæmpelsesmiddel følge brugsanvisningen og være bekendt med sikkerhedsdatablade og disses indhold.
     
  • Bortskaffelse af produktrester og emballage skal ske miljømæssigt forsvarligt og i henhold til lovgivningen.

Professionel rådgivning

Kontakt os, hvis du har brug for råd og vejledning i forbindelse med skadedyrsbekæmpelse og fødevaresikkerhed.

Kontakt
 
- der er viden til forskel

A/S MORTALIN   -   Bråbyvej 74-76   -   4690 Haslev   -   Tlf.: 56 31 10 69   -   Fax: 56 31 19 69   -   CVR-DK-nr. 24385914   -   E-mail: info@mortalin.dk   -   Vis på kort