



INGEN STIGNING I ANTAL ROTTE OG MUS
Den kolde vinter og den megen sne giver anledning til spekulationer om, hvordan vores firbenede uvenner klarer dagen og vejen.
Heldigvis er der ikke grund til bekymring! De meldinger som Mortalin får fra borgere og serviceteknikere er, at musene i stort tal søger ly inden døre på lofter og i udhuse. Og skulle der være en revne i fundamentet er de heller ikke sene til at udnytte muligheden for alvor at komme ind i varmen.
Det øgede pres fra gnaverne på vort nærmiljø skal derfor ikke tages som udtryk for en generel stigning i gnaverbestandene, men mere som et tegn på, at der sker en lokalgeografisk omplacering af gnaverne.
BEKÆMPELSE MUSHalsbåndsmusen er en almindelig gæst på vore lofter og i udhuse i denne tid. Det er en stor skovmus, som ofte i skyndingen forveksles med en rotte. Har man fået besøg af mus er den mest effektive løsning at opstille 5 effektive smækfælder med lokkemad (f.eks. rosiner eller havregryn). Fælderne kan købes i Mortalins WebShop.
ROTTERFor rotternes vedkommende er situationen lidt anderledes. En stor del af Danmarks rotter lever i kloakkerne, hvor temperaturen ikke svinger så voldsomt, som oppe på jordoverfladen. Derfor er der heller ikke tegn på, at rotterne trænger sig mere på end normalt i byerne, hvor det primært er ”kloakrotter”, som er problemet.
I landkommunerne kan rotternes mønster følge musenes, så her kan man opleve at borgerne anmelder rotter hyppigere end normalt. Foderbrætter og andre fodringssteder, hvor fuglene ikke rydder helt op, bliver typisk ”støvsuget” af rotterne.
Rotter er anmeldelsespligtige til kommunen, som så til gengæld bekæmper rotterne gratis.
Man kunne forledes til at tro, at en hård vinter giver musene og rotterne en hård medfart. I virkeligheden sørger den kolde vinter bare for at luge de svageste dyr fra. Både mus og rotter har så stort et formeringspotentiale, at bestanden i løbet af kort tid er tilbage på samme niveau.
|