Der er mange forskellige sygdomme, som kan smitte besætningen i et moderne landbrug. Sygdommene kan skyldes svampe, virus og bakterier såvel som andre mikroorganismer. Hvis der er mistanke om, at der findes ét eller flere syge dyr i besætningen, er det vigtigt at reagere hurtigt. Resten af besætningen kan hurtig blive smittet af de(t) syge dyr eller af at indånde eller indtage førnævnte patogener.
Det er især svine- og fjerkræsbesætningen, der er i risikozonen for angreb. Dette skyldes bl.a. at dyrene ofte færdes tæt sammen med et deraf øget smittetryk til følge. En af de alvorlige sygdomme, som kan ramme både svin, fjerkræ og andre husdyr, er salmonella. En salmonellainfektion nedsætter produktiviteten og kan også overføres til mennesker, hvilket gør den særdeles uønsket i besætninger og resten af produktionskæden frem til forbrugeren.
Kartoffelhøsten kan også blive ødelagt af plantepatogene mikroorganismer i kartoflerne. Det er derfor fornuftigt at sørge for at kartoffelhusene er grundige desinficerede inden kartoflerne skal oplagres, så der ikke overføres smitte fra tidligere oplag.
Behandling af lagerfaciliteter til korn og frø mod lagerskadedyr, så som ris- eller kornsnudebiller såvel som frømøl mv. er en vigtig forebyggende foranstaltning.
Til alle de ovennævnte situationer kan desinfektion og behandling ved hjælp af varmetåge med fordel benyttes. Tågen trænger effektivt ind i revner og sprækker hvorved svampe, virus og bakterier effektivt bekæmpes. Varmtågebehandling udføres både i forbindelse med sygdomssanering af stalde og ved forebyggende behandlinger inden ny besætning sættes ind eller inden korn- og kartoffelhøsten lægges på lager.
Behandlingerne skal foretages i tomme bygninger, og vi foretager altid en individuel vurdering af behovet samt tilpasser behandlingen ud fra det specifikke behov på ejendommen.
Udfyld formularen og klik SEND.
Skadedyr
A/S Mortalin
Bråbyvej 76 - 4690 Haslev
Tlf.: 88 42 00 00 - E-mail: service@mortalin.dk
CVR: 2438 5914