Husbukken og borebillen er de to træskadedyr, som giver problemer i Danmark.
Bekæmpelse af Almindelig borebille sker med et konserveringsmiddel, som sprøjtes på eller ind i det angrebne træ, som borebillens larver lever i og spiser af.
Konserveringsmidlet forgifter borebillens/træormens larver. En konservering mod Almindelig borebille (Anobium punctatum) holder i en årrække, og MORTALIN giver 10 års garanti på behandlingen.
Hvis borebiller har angrebet et overfladebehandlet, malet eller lakeret træværk, f.eks. værdifuldt inventar og antikviteter, imprægneres træet ved trykinjektion eller med kanyle – en effektiv men tidskrævende metode.
Borebiller er de mest kendte træskadedyr, som lever i og af træ i bygninger og inventar. Tagkonstruktioner og træværk i kældre og udhuse er stærkt udsatte, fordi fugtindholdet her ofte når op på 11 % og derover, og det er ideelle forhold for borebiller.
Som med andre træædende biller er det borebillens larver, som ødelægger træet. Når larven er udklækket, borer den sig ind i træet, som den æder og efterlader i form af små cigarformede klumper. På denne måde arbejder larven sig gennem træet i løbet af 2-4 år afhængig af træets næringsværdi.
På et tidspunkt laver larven et kammer under træets overflade, hvor den forskanser sig i sin puppe i nogle uger. Når billen er udklækket, bider den hul i det tynde overfladetræ, og så er en ny, flyvefærdig borebille klar til at sætte en ny generation i verden. Billen går straks i gang med at finde sig en mage og parrer sig. I de næste 2-4 uger lægger hunnen 40-50 æg i træets revner og sprækker. Æggene udklækkes efter 3-4 uger, og ”det hele starter forfra” og næste generation går i gang med at nedbryde træværk.
Husbukke er de andre træskadedyr, som giver problemer i dk.
Bekæmpelse af borebiller (det mest udbredte træskadedyr) kræver indsigt og viden om dyrenes biologi. Og da det er vanskeligt at registrere borebillers tilstedeværelse, er det nødvendigt med ekspertbistand.
Et husbukke-angreb er vanskeligt at konstatere og opdages oftest efter, at 2 til 3 generationer har hærget træet. Har husbukkelarven gode levebetingelser kan de ødelægge en tagkonstruktion totalt på 10-15 år.
Tilbage
A/S Mortalin
Bråbyvej 76 - 4690 Haslev
Tlf.: 88 42 00 00 - E-mail: service@mortalin.dk
CVR: 2438 5914
Vi udfører kommunal rottebekæmpelse og skadedyrsikring efter Regeringens råd og anvisninger omkring forholdsregler og hygiejne.
Alle medarbejdere holdes løbende opdateret omkring situationen og vores kunders krav til adgang og adfærd på lokationer.
Har du spørgsmål til håndtering eller har du ændringer i krav til adgang og adfærd i din virksomhed, beder vi dig sende os en mail på: service@mortalin.dk