Normalt kører vi et introduktionsforløb, hvor vi byder nye kollegaer velkomne, viser dem rundt på vores kontor i Haslev og i Brabrand, og lader dem køre med ud sammen med forskellige serviceteknikere. Det bliver så ikke sådan en start, Rasmus får. I stedet tager vi mod ham online og i telefonen - og glæder os til vi igen må mødes, så vi kan lære Rasmus at kende IRL.
Rasmus holder til i Holstebro og vil herfra passe godt på vores kunder i Vestjylland. Han kommer med interessante salgserfaringer fra virksomheder, der spænder fra teknologisk belysningsindustri til eventfirma.
Rasmus startede den 1. april i en glidende overgang med Kristian Thylstrup, der har mange år i Mortalin og de seneste som Salgskonsulent i Vestjylland. Kristian sørger for, at Rasmus bliver sat godt ind i kunderne i distriktet
Tag godt imod Rasmus, når I får ham i røret, på skype, teams - eller en af de andre virtuelle platforme, vi efterhånden er øvede brugere af.
Velkommen til, Rasmus!
Rasmus Rebbe
Mail: rre@mortalin.dk
Tlf: 8842 0000
A/S Mortalin
Bråbyvej 76 - 4690 Haslev
Tlf.: 88 42 00 00 - E-mail: service@mortalin.dk
CVR: 2438 5914
Vi udfører kommunal rottebekæmpelse og skadedyrsikring efter Regeringens råd og anvisninger omkring forholdsregler og hygiejne.
Alle medarbejdere holdes løbende opdateret omkring situationen og vores kunders krav til adgang og adfærd på lokationer.
Har du spørgsmål til håndtering eller har du ændringer i krav til adgang og adfærd i din virksomhed, beder vi dig sende os en mail på: service@mortalin.dk